lørdag den 2. november 2013

Leje i krumtap ved koblingshuset

Det gamle leje i krumtappen, hvori gearkassen "hviler" skulle udskiftes. Det var jo lidt af en udfordring, da Volvo klubben ikke har det specialværktøj svo4090. Så må man til at lege værktøjsmager og lave en selv. Volvoklubben har hermed en komplet værktøjssamling med den nye moderniserede nsvo4090, n for nye. :-) Da shortblokken var monteret i forbroen, var der fuldstændigt styr på den og så var det bare at rykke lejet ud med en glidehammer. Det nye leje blev monteret, samt koblingshuset, hvor kuglen til koblingstrykarmen lige fik en lille klat kobberfedt. Det er vigtigt at man krydsspænder boltene i koblingen og at man bruger en centreringsdorn, ellers får man aldrig monteret gearkassen ordentligt.


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar