lørdag den 2. november 2013

Gearkassen monteret i shortblokken

Gearkassen er rengjort og monteret i shortblokken. Olien er tappet af. Det er meget vigtigt at man tapper olien af både i selvegearkassen og i overdrivet, da der er en lille kanal mellem de to gearkasser, hvor olien kan flyde. Det er også derfor, man skal have tålmodighed med at fylde den igen, da man fylder den fra gearkassen og olien skal lige have tid til at flyde til overdrivet. Når man når 1,5 liter, skulle de være fyldt. Bo Andersen har eksperimenteret meget med de forskellige olier og fundet en den bedste egnede. Varenummeret er 1161324-7. Det var nu tid til at montere gearkassen. Koblingstryklejet fik lige en lille smule kobberfedt samt føromtalte krumtapleje, men ikke for meget fedt for det er ikke noget man vil have cirkulerende rundt i omegnen af koblingen.
Da jeg ikke har en giraf ved hånden, må jeg jo løfte motor, forbro og gearkasse op nedefra. Jeg monterede det hele på en kraftig plade og skubbede/trak det ind under bilen. Fordelen ved IKKE at bruge en giraf, er at man ikke uforvarende beskadiger lak og motorrum, når det hele hænger der og dingler i en kæde.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar