torsdag den 28. november 2013

Er det en Volvo?

Når en bil har været til maler, er hullerne til diverse emblemer, modelbetegnelser og bogstaver, som regel fyldt med lak. Da er det på tide, at nålefilen kommer til sin ret. Ligeså stille skal der nifles og files lak væk, for at bogstaver og emblemer får plads i hullerne. Det kan ikke undgåes at man rammer metallet og derfor skal man altid have en dåse tectyl ved hånden, ved finish opgaver. Overskydende Tectyl fjernes enkelt med terpentin. Jeg synes det ser ret flot ud og hvis nogen forvilder sig ned i garagen for at kigge, kan man da se det er en Volvo nu....



Ingen kommentarer:

Send en kommentar