mandag den 28. januar 2013

Lister







Det er en god ide, at montere listerne forholdsvis tidligt i forløbet. De er normalt monteret med clips. men det synes jeg er en ret dårlig ide. Det skyldes at clips øger risikoen for, at beskadige lakken når de trykkes ind i karosseriet. Det er en bedre ide at montere dem med skrueclips, af samme type som andvendes på den store liste på bagskærmet. Det giver også en mulighed for at justere listerne på siden, så de stidder snorlige, når dørene bliver monteret.
De små lister ved B stolpen kan godt give lidt problemer at montere, der er lidt trangt derinde mellem skærmkassen og yderskærmen. Sæt clipsen i udefra, som vist på billedet. Tag lidt elefantkit på langefingeren, og monter de to skiver, en almindelig og en låseskive. Sørg for ikke at tabe skiverne, da det er umuligt at få dem op igen. Herefter er det "bare" at tage møtrikken på samme langemand, finde bolten og spænde den ligeså stille til den sidder løst. Monter de andre to skrueclips i listen, inden den sættes på den bagerste clips. Husk at læggge noget elefantkit om bolten, det kan anes på billederne herover. Jeg bandt skruenøglen på en af fingrene, af frygt for at tabe den. Det var en god ide, for det er ikke så enkelt at skrue derinde i skarmkassen og man taber den af og til. De andre lister er "a walk in the park".

Jeg påtænker at skifte URL adresse til volvop1800-hymoeller.blogspot.com, men først når alle :-) , der følger min blog har tilkendegivet, at de har set den her meddelelse, tak  

1 kommentar: