mandag den 24. marts 2014

Dækken til reservehjul

Så fik jeg lavet (syet) et nyt dækken til reservehjulet. Det gamle lugtede ikke så pænt og var noget medtaget.

Døre og dørlister

Dørene går at samle langt hen af vejen. Det eneste jeg ikke samler indtil videre er trækvinduer, ruder og skrabelister, da jeg skal justere pyntelisten, efter dørene er monteret, så de kan flugte flot med listerne på for- og bagskærm. Grunden til det er muligt at justere pyntelisten er, at den ikke er monteret med med de originale clips. Derved undgår man også at lakken ødelægges i hullerne (monteret med samme system, som pyntelisten på bagskærm)





. Gummilisten på døren skubbes enkelt ind i rillen, med brug af forsigtighed, "list" og noget sæbe. Det giver ømme fingre, :-)
Gummilisten i døråbningen skæres i smig og den skal limes, for den flotteste finish. Samtidigt kan man montere måtter og hockeystave, der til dels er monteret med kliksystemet til måtterne.