lørdag den 5. april 2014

Elnettet

Elnettet er i forbavsende pæn form, efter 47 år. Der er dog visse steder hvor stofnettet, der omslutter ledningerne, er blevet en smule træt. Der findes en løsning på det problem, og det er vulkaniseringstape. Det er genialt, virker nærmest som en cykellap på en slange (prøv at tage den af igen!), bortset fra, at det her tape klistrer uden sulotionen. Det giver et fedt resultat og er nemt at arbejde med.

Benzintilførsel

Hvor kobberrøret endte, kom der gummi og benzinfilter..... Pas på at det ligger pænt og ikke kommer i berøring med bærearmene

Motor, ventiler

Så er der fyldt olie på motoren, alle huller er lukkede og det var tid til at stille ventiler. Men først satte vi batteriet til startmotoren og snurrede motoren nogle gange, således at olien var pumpet godt og grundigt rundt. Ventilerne blev indstillet og toplåget monteret. Samtidigt målte vi olietrykket og det var pænt højere end foreskrifterne på bilen.

Lister

Så er rude- og tagrendelister monteret. Rudelisterne kræver en god nylonsnor og sulfo, hvor tagrendelisten skal have en god gang tectyl på indersiden inden montering. Tectylen er flydende et god stykke tid og skulle uheldet være ude, så beskytter den, hvor der er eventuelt er slået noget lak løs....







Bremser, gruppe 5 færdig

Så er bremserørene monteret færdig og bremsevædske påfyldt og systemet udluftet og justeret på plads. Bremserørene er jo købt som et sæt "klar til montering", men det skal man ikke lade sig narre af, for det er de ikke. Så er det godt at kende en der har den slags værktøj. Det er ret sjovt at lave bremser, i hvert fald i et en-kreds system.











Styrtøj

Så er styrstængerne og sporingsstangen monteret. husk at give sporingsstangen noget fedt ved kugleleddene.

Blinklys foran

Blinklysene er monteret korrekt, selvom mange gerne vil have det hvide positionslys nedad...... Igen her skal man lige gå efter med en lille rundfil, for at få overskydende maling bort. monteres med tectyl i hullerne...

Varme, defrost tilsluttet

De nye papslanger er købt for længe siden og åbenbart bare noget standard "lav det selv om" projekt til sidst, hvis I forstår. Jeg lavede en lille slids i pappet og monterede det med strips, det sidder vældigt godt fast nu.... reguleringskonsollen er også pudset og monteret.