Efter at shortblokken blev skruet på plads, er turen kommet til at montere yderligere på motoren, herunder topstykke, ventilløftere, stødstænger og vippetøj. Når kokke siger "rigeligt med smør" er det bare olie, når det gælder motoren. Bolte skal har rigeligt, for ellers kan man ikke måle momentet korrekt, når de trækkes. Først skal de have moment 40, derefter 80 og når så motorens har snurret i ti minutter, skal man afmontere topdækslet og trække yderligere til 90. Alt i alt godt med smøring i gevind, på stødstænger, løftere og vippetøj. Når vippetøjet er på plads, kan man begynde at justere ventiler. Der findes nogle forskellige metoder til den slags, men vi anvender sikkert "9'eren". 1 og 8, 2 og 7 og så videre. Læg mærke til svo2424, der anvendes til at ploppe løfterne ned til knastakslen. Originalt Volvo værktøj.
tirsdag den 12. november 2013
Koblingscylindere
Koblingscylinderne har det med at irre, og når de så ydermere ikke har kørt i 20-30 år, så bliver det en udfordring at få stemplerne ud, så de kan renoveres. Desværre er nye blevet endog meget dyre. Jeg har en hovedcylinder og tre hjælpecylindre at vælge mellem. Der er to typer hjælpecylindre, nemlig 3/4 og 13/16 tommers. Først skal de have en ordentlig gang WD40. Så skal de trække et stykke tid. Herefter kan man prøve at blæse stemplerne ud med trykluft. Hvis det ikke hjælper, som i disse tilfælde, kan man prøve at banke forsigtigt på stemplet og se om det løsner sig. Hvis det gør, kan man prøve igen med trykluft. Når det så ikke virker, er der ikke andet for, end at varme cylinderne og sagte ild, når WD40'en begynder at ryge, er der tilstrækkelig varme på, en gang trykluft og herefter kommer de, som skudt ud af en kanon. "I only shot four times today" Så er det bare, at købe reparationssæt til den bedste hjælpecylinder og hovedcylinderen. Så er der sparet godt og vel SEK 1.200,-, for et par timers arbejde.
lørdag den 2. november 2013
Motordele - maler arbejde
Når det kommer til finish på diverse motordele, er der frit slag med farvevalg. Men jeg synes ikke jeg vil have mit motorrum til at ligne en Polo Hit fra 85 i joggingtøj stil fra samme tid. Lidt sjov synes jeg dog godt det kan blive til. Så jeg har valgt at male startmotor og propelfæste i antrazit hammerlak. Propellen bliver gul. Den kan jeg først male, når de andre dele er tørre og ude af malerkabinen.
Shortblokken og gearkassen på plads
Det var lidt af en opgave, at få løftet forbro med monteret shortblok og gearkasse på plads. Men med en masse træklodser, et brækjern og to donkrafte lykkedes det til slut, at få boltene monteret ved forbroen og broen ved den store gummibøsning ved gearkassen. Lad være med at volde gevind ved gearkassebro med en skruetrækker for at vride tingene på plads, men brug tålmodighed og en skruetvinge. :-) Nu kan jeg så småt begynde at montere fortøj og motor færdig.
Gearkassen monteret i shortblokken
Gearkassen er rengjort og monteret i shortblokken. Olien er tappet af. Det er meget vigtigt at man tapper olien af både i selvegearkassen og i overdrivet, da der er en lille kanal mellem de to gearkasser, hvor olien kan flyde. Det er også derfor, man skal have tålmodighed med at fylde den igen, da man fylder den fra gearkassen og olien skal lige have tid til at flyde til overdrivet. Når man når 1,5 liter, skulle de være fyldt. Bo Andersen har eksperimenteret meget med de forskellige olier og fundet en den bedste egnede. Varenummeret er 1161324-7. Det var nu tid til at montere gearkassen. Koblingstryklejet fik lige en lille smule kobberfedt samt føromtalte krumtapleje, men ikke for meget fedt for det er ikke noget man vil have cirkulerende rundt i omegnen af koblingen.
Da jeg ikke har en giraf ved hånden, må jeg jo løfte motor, forbro og gearkasse op nedefra. Jeg monterede det hele på en kraftig plade og skubbede/trak det ind under bilen. Fordelen ved IKKE at bruge en giraf, er at man ikke uforvarende beskadiger lak og motorrum, når det hele hænger der og dingler i en kæde.
Da jeg ikke har en giraf ved hånden, må jeg jo løfte motor, forbro og gearkasse op nedefra. Jeg monterede det hele på en kraftig plade og skubbede/trak det ind under bilen. Fordelen ved IKKE at bruge en giraf, er at man ikke uforvarende beskadiger lak og motorrum, når det hele hænger der og dingler i en kæde.
Kabinen
Jeg har monteret himmelen, det var ikke så ligetil, som man skulle tro, og jeg vil da også gerne trykke den medarbejder på Volvo i hånden, som ikke lavede andet i mange år. Det gav sved på panden. Men den sidder der nu, den originale himmel, rengjort så godt jeg kunne, men stadig med spor af, at der dengang i tresserne blev pulset cigaretter i bilerne. Askebægeret, som jeg vidst nok har skrevet om før, er af en størrelse, der vidner om, at det var udstyr man tog alvorligt den gang.
Leje i krumtap ved koblingshuset
Det gamle leje i krumtappen, hvori gearkassen "hviler" skulle udskiftes. Det var jo lidt af en udfordring, da Volvo klubben ikke har det specialværktøj svo4090. Så må man til at lege værktøjsmager og lave en selv. Volvoklubben har hermed en komplet værktøjssamling med den nye moderniserede nsvo4090, n for nye. :-) Da shortblokken var monteret i forbroen, var der fuldstændigt styr på den og så var det bare at rykke lejet ud med en glidehammer. Det nye leje blev monteret, samt koblingshuset, hvor kuglen til koblingstrykarmen lige fik en lille klat kobberfedt. Det er vigtigt at man krydsspænder boltene i koblingen og at man bruger en centreringsdorn, ellers får man aldrig monteret gearkassen ordentligt.
Abonner på:
Opslag (Atom)